Logo, der viser en gammel trold som sidder og grunner på hvor gammel den egentlig er!
www.OLDTIDENDE.dk        
Forsiden
Danernes land
Udlandet
Sporten
Tidstavle
Vejret
Lederen
Anmeldelser
Madsiderne
Månedens Oldsag
Side IX-frillen
Nyhedsoversigt



Madsiderne

Fra Arilds tid har det altid været forbundet med en vis stolthed og soliditetsfølelse, naar en Husmoder havde noget i sine gemmer, noget at ty til, at tage af. Det giver tryghed i arbejde og dispositioner, og visheden om, at vi altid har noget i huset, giver rygstød i vor daglige gerning....Saavel for det lille budget som for kræsne ganer er der vejledning, og den uøvede saavel som den rutinerede Husmoder vil her finde en god lærebog.

Ærtesuppe serveret i lerfad

1766:

Marcus Loofts kogebog

Sund og velsmagende ærtegrød (fra 1766):

Først renser man ærterne (red.: tørrede gule ærter) og piller alle de urene, ormstukne og sorte derfra…dernæst vasker man dem af, og sætter dem på ilden med koldt brøndvand, og lader dem koge ganske møre; derefter stryger man dem igennem et dørslag, og lader dem nok engang koge lidt med et stykke godt smør og lidt salt. Man gør gerne denne ærtesuppe temmelig tyk. Siden skærer man flæsk i terninger og steger det, samt strøer renvaskede korender iblandt det hede flæsk, sa at de kan løbe op, retter så ærterne an og slår det stegte flæsk med fedtet og korenderne derover.

Velbekomme.

1944:

Sursyltede grønne Tomater (1944)

Ingredienser: 1½ kg grønne tomater, ½ kg perleløg, 1 l eddike, 75 g. melis, 15 g hel hvid peber, 1 fed hvidløg, et par duske dild.

Hertil bruges helst ganske smaa grønne tomater. Løgene pilles og kommes i syltegryden med det halve af eddiken og krydderierne. Tomaterne skoldes og flaas, og naar løgene er nogenlunde møre, efter 5-7 minutters kogning, kommes resten af eddiken i med sukkeret og dilden. Det koges til tomaterne er møre - de må endelig ikke koge itu. Saa hældes det hele i krukker og bindes til.

Retur til top  ↑