Logo, der viser en gammel trold som sidder og grunner på hvor gammel den egentlig er!
www.OLDTIDENDE.dk        
Forsiden
Danernes land
Udlandet
Sporten
Tidstavle
Vejret
Lederen
Anmeldelser
Madsiderne
Månedens Oldsag
Side IX-frillen
Nyhedsoversigt



Månedens Oldsag

Månedens Oldsag præsenterer et fantastisk fund fra den danske historiske muld: en kværnsten, ja intet mindre end en original middelalderlig kværnsten. Kværnstenen, der har opnået identifikationsnummeret SJ80-FA-BY-1 blev fundet mellem koordinaterne 585,00-590,00/525-530,00 i lag BY ved udgravningen af Odense Sjt. Jårgensgård i 1980. Ledende arkæolog var Eskil Arentoft, og det er også fra hans udemærkede værk om udgravningen (De spedalskes Hospital - udgravningen af Sankt Jørgensgården i Odense, Fynske Studier 18, 1999) jeg har de spændende oplysninger om denne måneds oldsag. Kværnstenen er omtrent fuldt bevaret, den er af glimmerskifer med granater. Stenen er let beskadiget på mindre partier i kanten. Den er finkornet og indeholder en meget stor mængde granater. Formen er cirkulær - 21§ cm i diameter og tykkelsen 2½ cm. Foruden at være glatslebet på brugsfladen, er der også tydelige slidspor på kanten, hvorfor stenen må have roteret i en fastliggende, skålformet sten. Det centraltstillede akselhul er nærmest ovalt eller rhombeformet. På stenens overside er anbragt et konisk håndtagshul 2,6 cm. fra kanten. Hullet er 1,2 cm dyb.

Retur til top  ↑